Menu

FIN AFSLUTNING FOR S1.

image
Sportschef
03. november 2017 kl. 14:45
Godkendt indsats af holdet i sidste kamp.

S1: BRAMMING - VBI.

Torsdag aften spillede 1.holdet den sidste turneringskamp i efteråret, da Bramming lagde kunstgræs til en, på papiret, ligegyldig kamp.

VBI var inden kampen sikker på at slutte på puljens 2.plads og Bramming havde sikret sig i puljen. Naturligvis spiller man kampe for at vinde, og dette var absolut også indgangsvinklen til torsdagens kamp.

 

Der var til kampen afbud fra en del stamspillere og bl.a var Kåre Jensen var ude med en skade, Jesper Dyrmose og Christoffer Bjerre var på ferie, Jacob Petersen, Jonas Bang og Jonas Hansen var på arbejde og Sebastian Larsen sad over med karantæne. Dette valgte Cheftræner Nicolai Guldhammer at se som en positiv udfordring, da det gav muligheden for at se mange andre spillere i kamp.

 

Derfor var der til kampen masser af spilletid til unge spillere som fik lov at vise sig frem på 1.holdet. Den mulighed greb spillerne til fulde og leverede en god og lovende indsats, godt støttet af lidt mere rutinerede spillere som Troels Nielsen, Thomas Gormsen, Danny Janezcek og Nermin Busuladzic.

 

Spillet flød i perioder rigtig fint og der blev spillet i et ganske fint tempo. Bramming var en smule stærkere i det fysiske spil og derfor var det vigtigt at boldene blev spillet hurtigt. Netop den hurtige boldomgang sikrede VBI´erne føringsmålet, da en omstilling blev udført til perfektion og Jonas Kyrstein sikkert satte bolden i mål til 0-1 efter 28 minutter.

 

Der var flere gange omtræk til yderligere scoringer til VBI´erne og ligeledes måtte Mathias Bredo flere gange vise storspil i VBI-målet. Bedst illustreret da den unge keeper først snuppede et straffespark og efterfølgende også afværgede returbolde i to omgange.

 

VBI-føringen holdt frem til det 86. minut hvor Bramming fik udlignet på bekostning af lidt for let opdækning foran målet. En ærgelig udligning, da VBI´erne havde leveret en rigtig fin indsats.

Således sluttede året for S1 og dette med en god afslutning og vi tager en rigtig fin fornemmelse med ind i opstarten til foråret 2018.

 

Match-Facts:

Bramming - VBI 1-1 (0-1)

 

Mål:
0-1 Jonas Kyrstein (28.)
1-1 Bramming (86.)

 

VBI-holdet:

1. Mathias Bredo
2. Jonas Nielsen - C
3. Jesper Nissen
4. Sune Refslund
5. Troels Nielsen
6. Danny Janezcek
7. Nermin Busuladzic
8. Alexander Eeg
9. Jonas Kyrstein
10. Thomas Gormsen
11. Rasmus Degn
12. Mads Høyer
13. Adem Özyigit
 

Luk