Menu

NY MÅLFEST PÅ SKOVPARKEN

image
Sportschef
25. september 2017 kl. 12:44
S1 sendte gæsterne hjem med et klart nederlag......

NY STORSEJR – TOPKAMP VENTER!

Lørdag satte VBI´erne atter tre point på kontoen efter en sikker 5-0 sejr hjemme på Skovparken, hvor Tjæreborg IF var modstanderen.

VBI satte sig på kampen fra start og allerede i det 8. minut scorede Kåre Jensen et fantastisk mål til 1-0, da han modtager bolden på kanten og trækker ind i banen og hamrerede bolden i det lange hjørne.

Herfra gik det slag i slag med VBI´erne som det absolut dominerende hold, og dette faktisk uden at drengene spillede sig fuldt ud. Faktisk sendte Cheftræner Nicolai Guldhammer allerede efter 15 minutter bænken til opvarmning og sendte et klart signal til de 11 på banen om at der skulle steppes op.

I det 24. minut scorede Jonas Nielsen til 2-0 og dette resultat holdt til pausen.

De sidste 45. minutter lignede til forveksling de første og derfor kom der aldrig den store spænding i kampen, og med yderligere 3 scoringer lukkede VBI´erne kampen. Der var bestemt chancer til både 6, 7 og 8 mål men det blev ved sejren på 5-0.

Helt op på højeste niveau kom spillet aldrig, men spillerne skal nu alligevel roses for at holde fokus og for at spille med koncentration og god boldomgang.

Værd at bemærke er det, at hele fem spillere kom på måltavlen og blandt dem var Jacob Petersen der dermed nettede for 12 gang i sæsonen og faktisk kun er gået fra banen en enkelt gang uden at score, og det var i premiere-kampen i Tjæreborg!

Også måden hvorpå målene blev scoret viste at VBI´erne er farlige fra mange positioner. To mål blev hamret ind fra distancen, et mål scoret efter hjørnespark, et mål efter en for kort pasning til keeperen og et flot mål på en omstilling.

Sidst men ikke mindst så stod defensiven endnu engang solidt og spillede for tredje kamp træk til nul, og faktisk blev Tjæreborg stort set holdt fra chancer i hele kampen. Defensiven fungerer optimal og giver tryghed samt overskud fremad banen, hvilket tydelig kan ses i statistikkerne. Efter 8 spillede kampe har vi en målscore på 28-8 og alene i de tre seneste kampe har holdet præsteret solide 14-0 i målscore.

Alt i alt vidner dette om en trup i harmoni og med stor tro på egne evner. Holdet producere mange chancer og man fornemmer glæden og det overskud spillerne har hver gang der trænes og spilles kampe.

Tak for kampen til Tjæreborg IF, dommertrioen samt de tilskuere der mødte op.

Nu venter en spændende uge hvor træningen og fokus er rettet imod topkampen lørdag 30/9 kl. 16.00 på Linak Arena, hvor Egen UI venter.

 

 

MATCH FACTS:

VBI – TJÆREBORG IF

5-0 (2-0)

 

Målscore:

1-0 Kåre Jensen (7)

2-0 Jonas Nielsen (28)

3-0 Jacob Petersen (54)

4-0 Jonas Bang (72)

5-0 Danny Janeczek (81)

 

Advarsler:

Tjæreborg IF – 2

VBI – Rasmus Degn (92)

 

Tilskuere:

86

 

Luk