Menu

U19 TAR IMOD KOLDING I AFTEN.

Sportschef - Michael Benkjer
14. september 2015 kl. 14:43
U19 går efter sejr nr tre på stribe.

I aften kl. 18.30 spiller U19 holdet efterårets første hjemmekamp når Kolding gæster Skovparken. Kampen er den sidste i efterårets kval-runde og allerede inden kampen ligger det fast at VBI´erne med bare ét point ender på en af de to toppladser. Dette efter to stærke sejre i den forgangene uge hvor gutterne på fremmed græs først slog topholdet Gråsten med 0-2 og senest Midtals med sikre 0-5. Således venter kun aftenens kamp inden Kval-rækken ombrydes til U19 Serie 1(nr. 1 & 2) og Serie 2 (nr 3-5).

Drengene er klar til at følge op på den flotte start og gutterne går helt sikkert efter at hente sejr nr. 3 på stribe. Drengene har under træningerne og i de første to kampe vist rigtig god attitude, glæde og løbevillighed. Dette skal holdet naturligvis arbejde videre på og så skal vi fra kamp til kamp ligge yderligere lag på i forhold til boldomgang, placering og ombygning af spillet. Der er en rigtig god stemning i truppen og drengene nyder at spille og træne med hinanden. Der arbejdes stenhårdt og alle kommer med vilje og gejst.

U19 truppen er en stærk og homogen gruppe hvor der er rigtig megen kvalitet og med rette træning og indstilling vil flere af spillerne fra U19 med sikkerhed i nærmeste fremtid blive fast inventar på klubbens bedste seniorhold i Jyllandsserien. Flere af spillerne har allerede fået lov til at snuse til seniorfodbolden på såvel JS som S4, hvilket giver en god og sund ballast.

Skulle nogle have lyst til at se holdet spille så fløjter dommer Jens Biel op til kampstart kl 18.30 på Skovparken.

 

U19 Cheftræner Ulrik Buller Nielsen og Assistenttræner Michael Benkjer har udtaget følgende hold:

 

 1.   Mathias Kyrstein

 2.   Thomas Maldini

 3.   Jakob Lundby

 4.   Jesper Nissen

 5.   Jonas Schou

 6.   Lasse Meck

 7.   Jeppe Langmack

 8.   Malte Andersen

 9.   Mads Kehlet

10.  Jannik Duus

11.  Jonas Kyrstein

12.  Simon Skødt

13.  Simon Hjortlund

14.  Matias Wehner

 

Luk