Menu

Retningslinjer for VBI materialer

Bolde:

Alle spillere skal have en ordentlig bold til rådighed. En ordentlig bold er ikke nødvendigvis en ny bold, men bolden skal være i brugbar stand og i korrekt størrelse.

Oplever i, at en bold taber luft, så prøv i første omgang at dryppe et par dråber ventilolie i ventilen, inden i pumper den. Ventilolie skal altid benyttes ved pumpning, da vi ellers ødelægger vores bolde.

Husk altid at tælle jeres bolde efter træning/kamp. Vi har altid minimum ligeså mange bolde med ind, som vi havde med ud.

 

Tøj:

VBI stiller spillertøj til rådighed for alle hold. Kontroller ved opstarten/udleveringen, at tøjet er komplet og passende i størrelsen.

Et komplet spillersæt inkluderer trøjer, shorts og strømper til alle spillere (Max. 14 sæt)  Til de mindste hold bliver der dog kun udleveret spillertrøjer.

Der gøres opmærksom på, at tøjet er klubbens ejendom, og kun må benyttes til kampe.

Er der på dit hold en forældre eller anden, der kunne tænke sig at sponsere et spillersæt til VBI, så kontakt en fra sponsorafdelingen eller materialemanden, som kan formidle kontakten videre.

 

 

Overtræksveste:
Overtræksveste sorteres i størrelse (Boys/Junior/Senior) og hænges på deres korrekte plads efter brug. Vestene skal altid hænge på ringe. Det går det nemmere for det næste hold og dine trænerkolleger.
Vestene bør vaskes jævnligt. Tag venligst selv ansvar derfor. Vaskemaskine og sæbe findes i rummet mellem omklædning 1 og 2, og kan frit benyttes.

 

 

Træningsredskaber:
Træningen/kampen er ikke afsluttet, før alle kegler, hjørneflag og øvrige træningsredskaber er på deres korrekte plads i boldrummet.

Plejemidler:   

VBI stiller efter behov tape, isposer og div. varmecremer til rådighed. Disse varer skal dog benyttes med omtanke, og forbruget vil blive registreret. Stof-tape må aldrig benyttes som strømpetape.                                      

VBI opfordrer til, at alle hold har et par isposer i tasken.

Er der mangler eller spørgsmål til ovenstående, så kontakt den materialeansvarlige i god tid.

 

Luk