Menu

Grønt løft på vej: Nyt samlingspunkt skyder op ved fritidscentret

image
02. juli 2026 kl. 11:21

Et hidtil uudnyttet græsareal ved fritidscentret i Vojens forvandles nu til et åbent uderum. Takket være økonomisk støtte fra Forum Vojens er projektet skudt i gang, og de nye faciliteter forventes klar i sensommeren.

Hvis du har gået en tur omkring vinterfodboldbanerne og klubhuset for nylig, har du måske bemærket, at området har ændret udseende. Det tætte buskads er fjernet, og træerne er blevet opstammet for at skabe en lys, parklignende stemning. Nu er næste skridt i forvandlingen klar.

Med opbakning og støtte fra Forum Vojens etableres der et helt nyt opholds- og samlingsområde midt i det grønne, som skal binde området bedre sammen.

Fem nye bænkesæt og fælles infotorv

Formålet med projektet er at skabe rammer for mere socialt liv på tværs af hele lokalsamfundet. Konkret betyder det, at der i den kommende tid bliver opstillet:

  • 5 robuste bord-bænkesæt: Placeres strategisk, så der bliver et naturligt sted at slå sig ned og hygge sig.

  • Stort informationsskilt: En central oversigtstavle med kort over området. For at gøre skiltet så brugbart som muligt, samarbejder vi tæt med de øvrige foreninger i området. Målet er at samle masser af god information ét sted, så skiltet kan bruges til at oplyse om alle de fantastiske aktiviteter, der findes i og omkring fritidscenteret.

  • Natur-affaldsstativ: Sørger for, at det er nemt at holde det nye område rent og pænt.

De nye faciliteter er tænkt som et aktiv for alle, der har deres gang i området. Det gælder både forældre og pårørende, der ønsker et godt sted at følge med i træningen, foreningsaktive på tværs af sportsgrene, samt institutioner og lokale borgere på gåtur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klar til brug i sensommeren

Projektet er allerede officielt skudt i gang, og de praktiske forberedelser er i fuld gang i samarbejde med lokale kræfter.

Det varer dog lige lidt, før de første kopper kaffe kan nydes ved bordene. Det nyanlagte græs på området skal nemlig have ro til at vokse sig stærkt og grønt først. Hvis alt går efter planen, vil det nye samlingspunkt stå helt færdigt og klar til brug i løbet af sensommeren.

Luk