Menu

TRE SIKRE POINT TIL S1

image
Sportschef
04. september 2017 kl. 10:10
2-4 sejr i Højer......

S1: TRE SIKRE POINT.


Efter en god kamppause som tydeligvis bekom vores trup godt, så hentede vi en meget sikker 2-4 sejr i Højer.

 

Fra start til slut var det VBI' erne der satte spillet og hjemmeholdet kunne meget vel have været bagud med både tre og fire mål ved pausen såfremt der var blevet scoret på de store chancer holdet skabte.

 

Specielt Kåre Jensen drev gang på gang gæk med Højers backer og efter blot 10 minutter måtte Højers træner reagere og sætte en ny spiller på Kåre Jensen der havde gjort sin modstander fuldstændig rundtosset.

 

At VBI'erne gik til pause med en 1-2 føring var alt for lidt. De to scoringer blev sat ind af Thomas Gormsen og Jakob Petersen - naturligvis fristes man til at sige.

 

I 2. halvleg satte VBI hurtigt trumf på og øgede til 1-4 på scoringer af Jonas Hansen og Jakob Petersen.

 

Kampen burde således have været lukket, men på et straffespark reducerede Højer og de fik en smule momentum efter to gule kort til VBI.
Men det lykkedes ikke hjemmeholdet at udnytte spillet 11 imod 9 og faktisk var det VBI der havde de største muligheder på trods af undertallet.

 

Dermed endte kampen 2-4 og tre nye point til samlingen.

 

Tak for kampen til Højer og stor ros til dommertrioen der holdt hovedet koldt i varmen og sikkert styrede kampen.

 

Næste kamp for S1 er endnu en udekamp når turen næste søndag 10/9 går til Sig Stadion hvor HTS venter.

 

 

MATCH-FACTS:

0-1 Thomas Gormsen (4. Min)
1-1 Nr. 13 (5. Min)
1-2 Jacob Petersen (6. Min)
1-3 Jonas Hansen (58. Min)
1-4 Jacob Petersen (64. Min)
2-4 Nr. 10 "Straffe" (71. Min)

 

Advarsler:
H/V: Nr. 7, Gult (47. Min)
VBI: Jonas Bang Andersen, Gult (55. Min)
H/V: Nr. 5, Gult (55. Min)
VBI: Sebastian Lund Larsen, Gult (68. Min)
VBI: Danny Janeczek, Gult (70. Min)
VBI: Kåre Kjersgaard Jensen, Gult (91. Min)

 

Tilskuere:

71

 

Foto fra kampen (Daniel Rottenborg - VBI FOTO):

 

    

 

Gormsen & Petersen med mål igen.......                  Kåre Jensen tryllede......

   

Bjerre dominerede midtbanen.......                         Jonas Nielsen med en stærk indsats........

   

Kåre Jensen drev gæk med Højer-spillerne.......       Stærk holdindsats i Højer............

 

Luk